Når problemet er større end det sted, der gør ondt
Nogle gange er et symptom forholdsvis afgrænset. Andre gange er billedet mere komplekst.
Måske har du både smerter, dårlig søvn og manglende energi. Måske føler du dig drænet, har svært ved at restituere eller oplever, at kroppen ikke længere reagerer, som den plejer. Det kan også være, at overgangsalderen er blevet en del af billedet – uden at den nødvendigvis forklarer det hele.
Her bruger jeg den samme grundlæggende tankegang som i min manuelle behandling: Vi undersøger først, før vi beslutter, hvor det giver mening at begynde.
BodyMap – overblik før retning
En Life Reconstruction BodyMap er en analyse, hvor vi ser bredere på det, der kan påvirke din krops samlede kapacitet – blandt andet biomekanik, restitution, livsbelastning, biologi og nervesystem.
Målet er ikke at finde én forklaring på alt, men at skabe et samlet overblik og finde ud af, hvor det giver mest mening at starte.
BodyMap er indgangen til Life Reconstruction – min metode til at arbejde videre med krop, kapacitet og retning, når der er brug for mere end en enkeltstående behandling.

Hvad er en BodyMap?
En BodyMap er en systematisk undersøgelse af det samlede billede – ikke kun af det symptom, der fylder mest lige nu.
Vi ser på fem områder:
Biomekanik– hvordan kroppen bevæger sig, kompenserer og fungerer fysisk.
Kapacitet– energi, søvn, restitution og hvad kroppen har at arbejde med.
Livsmønster– belastninger, krav, vaner og det, der bruger kapacitet i hverdagen.
Biologi– blandt andet alder, overgangsfase og andre biologiske forhold, der kan påvirke kroppen.
Neuro– hvordan nervesystem, balance, vejrtrækning og kroppens regulering fungerer.
De fem områder vurderes ikke hver for sig. De bruges til at skabe et samlet billede af, hvad der belaster, hvad der kompenserer, og hvor det giver mening at begynde.
Hvad får du ud af en BodyMap?
En BodyMap skal først og fremmest give dig overblik.
Du får samlet dine symptomer, kroppens fund og de belastninger, der kan have betydning, så vi kan se dem i sammenhæng i stedet for hver for sig.
På baggrund af analysen får du:
et samlet overblik over de fem områder og det, vi finder
Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal ændre alt. Tværtimod er en del af formålet at finde det sted, hvor en indsats giver mening uden at kræve mere af en krop, der måske allerede er presset.
BodyMap er altså ikke selve løsningen. Det er kortet, vi bruger til at vælge retning.
Life Reconstruction
BodyMap er udviklet som en del af Life Reconstruction– min metode til at arbejde med krop, kapacitet og retning, når symptomer og belastninger ikke kan forstås ud fra ét område alene.
Vil du vide mere om tankegangen, processen og Life Reconstruction, kan du læse videre på den særskilte hjemmeside.
